Bornholms Regionskommune forventer et merforbrug inden for Social- og Sundhedsområdet på 9,3 millioner kroner i forhold til budgettet.
Det viser Socialudvalgets seneste budgetopfølgning.
På ældreområdet forventer Døgnplejen Bornholm et merforbrug 10,6 mio. kr., mens der i forbindelse med visitation af ældre tegner sig et mindre forbrug på 3,3 mio. kr.
Samtidig er der andre steder omkring 5 mio. kr., som ikke er brugt. Dermed bliver det samlede merforbrug på i alt kr. 2,3 mio. kr.
Inden for psykiatri og handicap forventes et samlet merforbrug på i alt 14,3 mio. kr., hvoraf der dog sker en refusion på 7,3 mio. kr.
Blandt andet har der på Plejecenter Slottet været et merforbrug på 7,7 mio. kr. og på Nylars Plejecenter 2 mio. pga. øget tilgang af personer i botilbud.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.