K/S Difko LXV, der ejer Nexø Halmvarmeværk, får kommunal garanti til at levere fjernvarme til 300 huse i Snogebæk og på Balka.
Projektet koster 20-25 millioner kroner og kræver en tilslutning på ca. 65 procent af de mulige forbrugere for at kunne realiseres.
Varmen skal ledes ud til husene gennem en ca. 5 kilometer lang hovedledning, der får en anden stor ledning koblet på til Balka og et større ledningsnet i Balka og Snogebæk.
Der blev også sagt ja til at yde en kommunegaranti til fjernvarme i Åkirkeby og Nylars, hvor et nyt varmeværk skal have leveret overskudsvarme fra Biokraft. Et kommende bioethanolanlæg ved Åkirkeby vil ligeledes kunne afsætte eventuel overskudsvarme til nettet.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.