Kvinde svært kvæstet i trafikuheld i Nexø
Foto: P-E Rath Holm / Newsvideo.dk

Kvinde svært kvæstet i trafikuheld i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 3-2-16 - 16:07

NEXØ - Der skete onsdag eftermiddag et færdselsuheld på Mosevej i Nexø, hvor en kvindelig cyklist blev svært kvæstet.

Kl. 16:04 blev der sendt en ambulance til stedet, fordi der var melding om, at en cyklist var kommet til skade efter at være blevet ramt af en traktor.

Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen oplyser, at politiet har klarlagt årsagen til uheldet.

- Det var en 50-årig mand, der var fører af en traktor med påhængsvogn, som kom kørende af Industrivej og skulle svinge til højre ad Mosevej. Han overså en 59-årig kvindelig cyklist, siger vagthavende.

Den tilskadekomne blev i ambulance bragt til undersøgelse på Bornholms Hospital i Rønne.

- Hun blev indlagt med en del skader i hovedet og ansigtet – men er uden for livsfare, siger vagthavende.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU