Lave elpriser presser Bornholms El-Produktion
Illustrationsfoto

Lave elpriser presser Bornholms El-Produktion

Overskud på 18 mio. kr. vendt til underskud på 5,5 mio. kr.

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 29-4-25 - 00:03

BORNHOLM – Bornholms El-Produktion A/S kom ud af 2024 med et underskud på 5,5 millioner kroner. Året før havde selskabet et overskud på næsten 18 mio. kr., viser årsrapporten fra Bornholms Energi- & Forsyning Holding, som er moderselskab.


Underskuddet skyldes primært faldende elspotpriser, som har påvirket indtjeningen. I 2024 udgjorde den gennemsnitlige afregnede elpris fra vindmøller og kraftværker 558 kr./MWh, mod 615 kr./MWh i 2023.


Dog havde salget af el på det kommercielle elmarked og en ny aftale om systemydelser en positiv indflydelse på årets resultat.

Selskabets egenkapital er opgjort til 239 millioner kroner ved udgangen af året.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU