Lettere at handle i Dagli’Brugsen Gudhjem
Uddeler Christian Jentzsch ved den nye Easy Shopper i Dagli’Brugsen i Gudhjem.

Lettere at handle i Dagli’Brugsen Gudhjem

AF BJARNE HANSEN / Mandag 8-1-18 - 09:06

GUDHJEM - Dagli’Brugsen i Gudhjem har som de første på Bornholm fået installeret en såkaldt Easy Shopper.

Butikken har fået en kurveløfter monteret ved betalingskassen. På den måde undgår kunderne uhensigtsmæssige løft, når varerne skal fra den ofte tunge og fyldte indkøbskurv til kassebåndet, fortæller en både glad og stolt uddeler, Christian Jentzsch.

- Easy Shopper gør, at kunderne ikke selv behøver at løfte den tunge kurv op på pladen ved kassen. Dermed spares deres ryg, og det letter selvfølgelig også de ældre kunder. Man kører bare kurven ind i holderen og den løfter så kurven og til kassebåndet, fortæller Christian Jentzsch.

Det nye hjælpemiddel har kostet brugsen omkring 15.000 kroner.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU