Mand gik amok på borgercenter

AF Bjarne Hansen / Torsdag 31-10-13 - 16:14

En frustreret, 31-årig mand gik torsdag kort efter middag amok og begik hærværk hos det kommunale borgercenter på Landemærket i Rønne.

Bornholms Regionskommune har anmeldt sagen til Bornholms Politi, hvor vagthavende bekræfter, at der er kommet en anmeldelse.

”Hærværket skulle være sket kl. 12:17, hvor en borger i frustration begik hærværk,” siger vagthavende, som ikke kan gå i yderligere detaljer, da sagen endnu ikke er efterforsket.

Det ligger imidlertid fast, at der er tale om en 31-årig mand, som blandt andet smadrede en rude i indgangspartiet til det tidligere Rønne Rådhus, hvor Borgerservice holder til.

Den 31-årige smadrede ruden ved at kaste en stol derpå. han sparkede også til en tv skærm, som fik skader.

Den 31-årige er sigtet for hærværk.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU