Mand tiltalt for spritkørsel efter eneulykke
Manden blev i ambulance bragt til behandling på Bornholms Hospital. Foto: Presse-fotos.dk

Mand tiltalt for spritkørsel efter eneulykke

AF BJARNE HANSEN / Søndag 8-11-20 - 08:47

HASLE - Bornholms Politi anklager en 30-årig mand fra Hasle for at have kørt spirituskørsel på en lille knallert.


Den 23. september kl. 19:20 var den 30-årige fører af knallerten i sydlig retning af Udmarksvej i Teglkås, da han forulykkede og brækkede højre underben.

Manden blev i ambulance bragt til behandling på Bornholms Hospital i Rønne.

Her blev der udtaget en blodprøve, som har påvist, at den 30-årige havde indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0.50 promille.


Desuden var knallerten ikke indregistreret og der var ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i to år samt konfiskation af køretøjet.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU