Der er behov for boliger til studerende i Rønne, oplyser Bornholms Regionskommune.
Kommunen har holdt møde med boligselskaberne, men herfra lyder meldingen, at der ikke umiddelbart kan gøres noget for at skaffe flere ungdomsboliger i Rønne.
Behovet for boliger til studerende skyldes blandt andet at ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er samlet i øens hovedby og der er opstået et uddannelsesmiljø, som de unge gerne vil være en del af også efter skoletid.
Desuden er der sket en ændring i anvendelsen af en del af ungdomsboligerne til andre end uddannelsessøgende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.