Bornholms Brandvæsen blev fredag kl. 09:04 alarmeret til en mindre brand på Campus Bornholm på Minervavej i Rønne.
Af endnu ikke klarlagte årsager var der brand i en gavl ved afdelingen for bygge- og anlæg.
En teori er, at det er et henkastet cigaretskod, der har startet branden i noget savsmuld eller høvlspåner.
Ilden blev hurtigt slukket, oplyser indsatsleder Flemming Jensen, Bornholms Brandvæsen.
"Branden er startet nede og bevæget sig op mellem inder- og ydrevæg, men der skete ikke store materialle skader. Vi måtte pille nogle plader af ydrevæggen for at få slukket gløder," siger indsatslederen.
Skolens elever i bygningen blev rutinemæssigt evakueret, men ingen personer kom noget til.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.