Mindre trafikuheld i Nexø

AF Bjarne Hansen / Søndag 26-5-13 - 07:49

En 23-årig kvinde fra Esbjerg var lørdag kl. 15:25 i skyld i et mindre trafikuheld i Nexø.

Den jyske bilist kørte ad Paradisvej med ca. 20 km/t, da hun overså sin vigepligt i krydset Havnegade-Paradisvej og kørte direkte ind i siden på en bil, ført af en 60-årig mand fra Nexø.

”Han kørte ad Havnegade mod vest med ca. 50 km/t. Der skete ingen personskade ved uheldet, kun materielle skader,” oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Leif Laursen.

Han tilføjer, at den 23-årige kvinde får et klip i kørekortet på grund af sin vigepligtsforseelse.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU