Regionslisten ønsker at Bornholms Regionskommune får skabt balance i kommunens økonomi.
Men ifølge gruppeformand Annelise Molin er det en forudsætning, at der i kommunalbestyrelsen er vilje til at ændre i den alt for dyre og ledelsestunge administration.
- Vi ønsker færre direktører og større virksomheder. Vi ønsker ikke primært besparelser på den direkte service, vi tilbyder vore borgere. Vi er dog parate til at se på alle de områder, hvor Bornholm er dyrere end andre kommuner, for kan vi lære noget af den måde andre løser opgaverne på, skal vi naturligvis det, siger Molin.
Hun henviser til, at det er uholdbart, at kommunen låner 30 mio. kr. hvert år til den almindelige drift.
- Og udligningsreformen ser ikke ud til at give os flere penge, tværtimod så forudsætter den, at vi skal sætte skatten op, uden at det i sig selv giver os flere penge, fastslår Annelise Molin.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.