NEXØ - Indretningen af en ny busholdeplads på Toldbodvej anslås til at koste mellem 1,2 og 1,5 millioner kroner plus moms.
Udgifterne kan ifølge Bornholms Regionskommune finansieres af nettoprovenuet fra salget af det nedlagte vejareal ved den gamle busstation.
Efter salget har kommunen undersøgt en række alternativer for etablering af en ny busstation eller anlæg af nye buslommer.
I forbindelse med etablering af en ny busstation eller busholdeplads på parkeringspladsen på Toldbodvej vil det være nødvendigt at nedlægge en række parkeringspladser tæt på bymidten. Men der har ikke kunne findes en alternativ placering af busholdepladsen, oplyser kommunen.
Et større areal på havnen nord for Skippertorvet viste sig uanvendeligt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.