Nyker ønsker aktivitetsplads

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 12-11-13 - 11:56

Nyker Borgerforening har planer om at indrette en multiaktivitetsplads til 5,9 millioner kroner i byen.

I den anledning har borgerforeningen søgt om et kommunalt tilskud på 160.750 kr.

Multiaktivitetspladsen skal placeres i forbindelse med idrætsfaciliteterne i Nyker. Pladsen skal indbyde til leg, idræt, bevægelse og socialt samvær for børn, unge og ældre.

Projektet består overordnet af fire etaper og forventes at strække sig over en periode på ca. 5 år.

• Etape 1: Grønne motionsområde og klarevæg
• Etape 2: Multibane og balancebane
• Etape 3: Langhus, bordtennis og cykelskur
• Etape 4: Asfaltbane og toiletbygning

Hele projektet har et budget på 5.931.160 kr. inklusiv værdien af eget arbejde.

Brdr. Larsens fond har bevilget 75.000 kr. Derudover er der en egenfinansiering på 87.000 kr.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU