RØNNE - Det populære dansested Palæ Cafeen på Laksetorvet i Rønne lukker som følge af restriktionerne vedrørende coronasmittefare, oplyser restauratør Jimmi Persson.
Restauratøren har aflyst alle arrangementer de kommende uger.
Det gælder Kidd-koncerten i morgen, Beermen næste weekend og koncerten med 27. marts, oplyser Jimmi Persson.
Borgmester Winni Grosbøll (S) henstillede i aften på et pressemøde på rådhuset i Rønne til at restaurationer, bærer og diskoteker tager smitterisiko en blandt unge alvorligt.
Kommunen appellerer således til at øens restauratører, barer og cafeer lukker ned allerede fra denne weekend. Dermed vil de være på forkant af en ny lov, som forventes at komme i begyndelsen af den kommende uge.
Kommunen beder forældre til unge om, at hjælpe de unge med at efterleve reglerne om at holde afstand til hinanden og derfor heller ikke holde større sammenkomster i form af fester med videre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.