Maibritt Jönsson og Pete Hunner fra Baltic Sea Glass har sikret projekt Gadeplan næsten 11.000 kroner.
Pengene kom ind, da der lørdag eftermiddag blev afholdt auktion til fordel for Gadeplans arbejde på Bornholm.
Auktionen blev holdt hos Baltic Sea Glass. Der var en rigtig livlig stemning, da en som altid veloplagt auktionarius Christian Dohn førte hammeren og på sin personlige facon muntert kommenterede de små skulpturer, som mange børn har været med til at formgive den seneste tid.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.