RØNNE – Det er ikke uden grund, Bornholms Politi har særligt fokus på spirituskørsel.
Det viser sig, at spirituskørsel er forbundet med stor risiko for uheld og ulykker - større uheldsrisiko end narkokørsel.
Politiets indsats rundt omkring i Danmark ser ud til at bære frugt. Der kan over de seneste år konstateres et stort fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i 2007 til under 6.300 i 2015. I samme periode er antallet af spiritusulykker mere end halveret fra knap 2.800 til lidt over 1.300.
Spirituskørsel er et af 10 fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der har til formål at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken frem til 2020.
Bornholm Politi fortsætter løbende indsatserne mod spiritus- og narkokørsel.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.