Politiet: Mange veje fyger hurtigt til
Illustrationsfoto

Politiet: Mange veje fyger hurtigt til

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 28-2-18 - 11:19

RØNNE – Bornholms Politi oplyser efter et møde i Beredskabsstaben på Politigården i Rønne, at det er svært at holde vejene farbare på grund ad snefygning.

Det overordnede vejnet er ryddet, og der ryddes også på lokalvejene, men mange veje fyger hurtigt til igen. Vintertjenesten prioriterer at holde de større veje åbne, oplyser politiet.

Falck har stadig travlt med at hjælpe køretøjer, der er kørt fast. Bornholms Politi henstiller til alle bilister, at de tænder baglygterne og holder lygterne rene.

Der er en del arrangementer rundt omkring på øen de kommende dage. Myndighederne indskærper, at de ansvarlige for arrangementerne og for de bygninger, hvor arrangementet holdes skal være særligt opmærksomme på, at der skal være helt ryddet til eventuelle redningskøretøjer og ved alle flugtveje.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU