Povl Anker skal også sejle søndag
Foto: Torben Ager

Povl Anker skal også sejle søndag

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 22-2-20 - 11:14

RØNNE - Bornholmslinjen er også nødt til at indsætte M/F Povl Anker søndag på grund af det kraftige blæsevejr.


Rederiet aflyser de to første ture med hurtigfærgen Express 2 og indsætter Povl Anker kl. 11:15 fra Rønne til Ystad.

Færgen sejler retur til Rønne kl. 14:30 med ankomst i Rønne ca. kl. 17:15.

Express 2 sejler fra Rønne kl. 14:30 og fra Ystad kl. 16:30.


Hurtigfærgen skal også sejle en dobbelttur med afgang fra Rønne kl. 18:30 og fra Ystad kl. 20:30.

- Muligvis kan sidste tur med Express 2 også blive problematisk, og så vil Povl Anker også blive indsat der. Vi vil dog afvente prognoserne lidt, da det er lige på grænsen, fortæller Jesper Maack, PR- og Kommunikationschef hos Bornholmslinjen.

Povl Anker sejler i dag, lørdag, fordi bølgerne er for høje til hurtigfærgen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU