Stabil Pleje Bornholm, der hjælper ældre borgere, kan snart fejre 1 års fødselsdag med langt mere at lave end firmaet forventede.
Det fortæller teamleder Heidi Andersen til Bornholm.nu.
- Vi varetager både personlig pleje og praktisk hjælp hos de ældre i eget hjem. Oveni så tilbyder vi tilkøbsydelser - lige fra rengøring til hundeluftning.
Rigtig mange vælger lige at købe 15-30 minutters ekstra tid til rengøring, så de kan få gjort ordentligt rent, fortæller Heidi Andersen, der tilføjer, at Stabil Plejes timepris er ”tilpasset det bornholmske samfund”.
Stabil Pleje Bornholm har 25 ansatte, og Heidi Andersen forventer, at der skal ansættes fem til otte endnu.
- Det vil ske i løbet af de næste uger i forskellige stillinger og vagtlag, siger Heidi Andersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.