Radikale Venstre vil stoppe med at spare i Bornholms Regionskommune og om nødvendigt hæve kommuneskatten.
Det oplyser Bente Johansen (R) i forbindelse med partiets budgetforslag.
De radikale mener, der skal investeres i borgerne og gerne opprioritere kommunens serviceniveau.
- Denne fastholdelse eller opprioritering af serviceniveauet, vil vi financierer ved et træk på kassebeholdningen og om nødvendigt ved en skatteforhøjelse.
Vi har dog i vores budgetforslag indlagt en forventet tildeling til særligt vanskeligt stillede kommuner og vi forventer, at vi i 2017 bliver tilgodeset i udligningen.
Derudover tror vi på, at vi de næste år ikke vil blive færre beboere på Bornholm og har derfor fra 2017 indlagt en øget indtægt på dette grundlag, lyder det fra Bente Johansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.