NEXØ – Bornholms Politi fastholder, at lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan ikke må deltage i Folkemødet i Allinge.
Rasmus Paludan har protesteret mod politiets beslutning, men Bornholms Politi har fastholdt forbuddet mod hans deltagelse i Folkemødet i denne uge.
Påbuddet gælder fra 14. juni klokken 07:00 til 18. juni klokken 12:00.
UsikkerhedPolitiet begrunder beslutningen med, at der ikke kan garanteres for Paludans og andres sikkerhed, hvis han deltager, fordi hans ytringer har ophidset den muslimske verden. Blandt andet på grund af afbrændinger af Koranen.
Rasmus Paludan demonstrerede for tre år siden flere steder på Bornholm, uden det medførte uroligheder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.