Lørdagen ved Snogebæk Havnefest havde næsten 2.900 betalende gæster og omsætningen rundede det rekordhøje beløb 637.000 kr.
Sidste års tal var henholdsvis 1.977 betalende gæster og en omsætning på 446.000 kr., oplyser Torben Kjøller fra Poulsker Idrætsforening, som arrangerer havnefesten.
”Lørdagen blev en dejlig og tiltrængt opmuntring,” lyder det.
Allerede om eftermiddagen var der mange gæster i det gode sommervejr.
Konkurrencen Sliskens Vovehalse, der i år blev afviklet for 25. gang, havde seks deltagere. Hurtigste fartøj var fra Restaurant Indsejlingen i Nexø. De klarer turen på 28,9 sekunder foran VVC-Center, der brugte 29,8 sekunder. Præmien for det flotteste fartøj gik til fartøjet "Snogebæks gamle koner på udflugt".
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.