Restaurant Stenby Mølle sat til salg
Restauratør Benjamin Wang Hansen og ejendomsmægler Steffen Lorentzen (t.v.).

Restaurant Stenby Mølle sat til salg

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 15-11-22 - 10:04

RØ - Restaurant Stenby Mølle er sat til salg, oplyser Steffen Lorentzen fra Bornholms Erhvervsmægler, som har fået til opgave at sælge restauranten ved Rø Golfbaner.


Benjamin Wang Hansen har valgt at sætte sin restaurant til salg, efter at have drevet den med succes i ni sæsoner.

Udover de ca. 250 m2 restaurant og selskabslokaler indeholder stedet udlejning af lokaler til Pro Golfshop og en privatbolig, som i dag fungerer som bolig for ejer, men kan også udlejes hvis ny ejer ønsker anden bopæl.


Restauranten betjener udover golfbanens gæster, også mange af Nordbornholms turister, og er desuden kendt for catering med mad ud af huset, her omsættes på otte måneders sæson omkring 3 millioner kroner.

- Det haster ikke med salget. Det er mit ønske at afhænde Stenby Mølle til en dygtig restauratør, men jeg fortsætter gerne indtil rette køber melder sig, siger Benjamin Wang Hansen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU