Øens størrelse gør retten velegnet til at afprøve nye digitale initiativer, før de udbredes til resten af landet
RØNNE – Retten på Bornholm spiller en særlig rolle i udviklingen af Danmarks Domstole.
Ifølge rettens årsberetning giver det tætte samarbejde mellem retten, Bornholms Politi og Bornholms Regionskommune gode muligheder for at afprøve nye arbejdsgange og digitale løsninger, inden de eventuelt bliver indført i resten af landet.
Retten fremhæver, at arbejdet med test- og pilotprojekter har været med til at gøre Retten på Bornholm til en foregangsret, når det gælder anvendelsen af moderne teknologi ved domstolene.
Samtidig understreges det, at udviklingsarbejdet ikke er gået ud over den almindelige sagsbehandling, hvor retten fortsat har nogle af landets korteste sagsbehandlingstider.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.