Det svenske rederi Birka Cruises udvider med en ny destination i Østersøen til sommer, når luksusskibet M/S ”Birka Paradise” anløber den estiske ø Saaramaa.
”Birka Paradise” er det eneste krydstogtsfartøj, som lægger til i Kuressaare i sommer. Krydstogtet er tre døgn og foruden Saaramaa bliver der et ophold i Visby på Gotland.
Igen i år er der krydstogter til København, hvor der på fire døgn også er stop på Gotland og Bornholm.
Når krydstogtskibet anløber København, kan gæsterne komme på guidet bytur som afsluttes med kanalrundfart. Der er alternativt mulighed for at besøge seværdigheder tæt på København eller opleve Danmarks hovedstad på egen hånd.
Bygget i Finland
M/S ”Birka Paradise” blev bygget 2003-2004 af Aker Finnyards i Raumo i Finland. Prisen var lidt over 1 milliard kroner.
Fartøjet har plads til 1.800 passagerer, og medtager ikke biler.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.