Scleroseforeningens kasse tom

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-11-13 - 16:05

Scleroseforeningen Bornholm har negativ egenkapital og har søgt Bornholms Regionskommune om økonomisk hjælp.

Foreningen har en negativ egenkapital på 1.500 kr. og har søgt Socialudvalget om 80.000 kr., hvilket svarer til 1.000 kr. pr. sygdomsramt medlem.

Scleroseforeningens lokalafdeling på Bornholm har ca. 200 medlemmer, hvoraf ca. 80 er sygdomsramte.

Foreningen har søgt om midler til dækning af foreningen drift, arrangementer, m.v.

Foreningen forsøger at afholde diverse arrangementer for medlemmer og pårørende.

Der betales ikke kontingent til lokalforeningen, men til Hovedafdelingen, der derefter uddeler tilskud i forhold til antal medlemmer, hvilket lokalt bliver til 6.000 kr.

I 2012 bevilgede Socialudvalget 20.000 kr. til aktiviteter her på øen, og i 2011 kr. 15.000 til medlemsorienterede aktiviteter og 12.000 kr. til drift.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU