Skolebyggeri til 7,7 mio. kr.

AF Bjarne Hansen / Torsdag 14-10-10 - 22:05

Bornholms Regionskommune har besluttet at flytte Bornholms Heldagsskole til den tidligere Østermarie Skole, som nu skal ombygges for knap 7,7 millioner kroner.

Steenbergs Tegnestue ApS har kalkuleret prisen for en ombygning til 7.645.746 kr., men halvdelen af udgiften kan finansieres via tilskud fra den såkaldte kvalitetsfond.

Bestyrelsen for Heldagsskolen har besigtiget den tidligere Østermarie Skole og har gennemgået skitseforslaget og har fundet bygningerne egnet til en placering af Heldagsskolen.

I høringssvaret hedder det blandt andet:

"Bestyrelsen stiller sig meget positiv over for skitseforslaget som helhed. De enkelte delafdelinger har mulighed for at blive videreført i "egne områder" og med tilstrækkelig plads i tidssvarende lokaler. Skitseforslaget imødekommer i det væsentlige de ønsker de enkelte afdelinger har fremsat. Hertil kommer, at der findes fællesfaciliteter så som musikrum, natur- og tekniklokaler, sløjdlokale, bibliotek, teatersal/fællesrum til større arrangementer, gode udeområder med mange muligheder inkl. sportsfaciliteter.

Det ser bestyrelsen som et væsentligt positiv for Heldagsskolen".


Bjarne Hansen

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU