En ejendom på Pederskervejen 15 ved Nexø fik torsdag ødelagt skorstenen ved en brand.
Det oplyser indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen Kim Riis, der blev alarmeret kl. 17:32.
”Der stod pæne, store flammer op af skorstenen, da jeg kom. Men det var ikke så alvorligt, at det var nødvendigt at tilkalde slukningsmandskab fra Falck i Nexø,” fortæller Kim Riis.
På grund af varmen er skorstenen flækket.
”Så der skal en ny skorsten til,” konstaterer indsatslederen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.