Slagsmål midt i Rønne gav tre sigtelser
Illustrationsfoto

Slagsmål midt i Rønne gav tre sigtelser

Tre mænd i alderen 20 til 33 år sigtet efter tumult på Store Torvegade

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-10-25 - 09:19

RØNNE – Bornholms Politi måtte mandag aften rykke ud til Store Torvegade i Rønne, hvor tre mænd var kommet i slagsmål.


Episoden blev anmeldt kl. 17:56.

Politiet fik hurtigt kontakt til de involverede – en 33-årig mand fra Hasle, en 27-årig mand fra Aakirkeby og en 20-årig mand fra Rønne.


De blev alle afhørt på stedet og efterfølgende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.


Ifølge politiet blev situationen hurtigt bragt under kontrol, og ingen af de involverede havde behov for behandling.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU