Bornholms Politi har besluttet at opretholde det særlige sneberedskab frem til tirsdag, hvor situationen igen vil blive vurderet på baggrund af udsigten til en ny snestorm.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Hans Henrik Dam, oplyser, at der i al fald halvandet døgn mere vil være udstationeret sneplove på strategiske steder samt bæltekøretøjer fra Det Bornholmske Hjemmeværn hos Falck i Rønne og Nexø.
"Det er vi simpelthen nødt til. Mange biveje er lukket, og bliver ikke ryddet i dag. Derfor kan vi ikke komme frem, hvis der opstår akut sygdom ude på en ejendom," siger Hans Henrik Dam.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.