Snogebæk Havnefest kom godt i gang
Fra midnat gav Cruise Band den fuld gas i teltet.

Snogebæk Havnefest kom godt i gang

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 29-7-17 - 07:11

SNOGEBÆK – Snogebæk Havnefest startede fredag aften i god stil med 2.033 betalende gæster.

- Det var ca. 250 flere end sidste år, oplyser Flemming Mortensen fra Poulsker IF, der arrangerer den traditionsrige havnefest.

Der var ingen uheld eller ballade af noget art, fremhæver Flemming Mortensen.

Som noget ny var der børnediskotek i teltet ved stranden med ca. 250 børn i alderen op til 13 år.

- Den nye festplads blev fra kl. 19:00 indtaget med ros fra publikum, mange synes, den nu er mere hyggelig.

Ibsker Soul Service startede på scenen på pladsen og gav god stemning fra start.

Bad Boys of Boogie fortsatte i teltet med rockshow. Fra midnat gav Cruise Band den fuld gas i teltet, fortæller Flemming Mortensen.

Havnefesten fortsætter lørdag og søndag.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU