Søger tilskud til børneteater
Illustrationsfoto

Søger tilskud til børneteater

AF BJARNE HANSEN / Søndag 10-2-19 - 08:49

RØNNE – Marit Boe Nielsen har søgt kommunen om et tilskud på 17.500 kr. til skabelse af en børneteaterforestilling.

Forestillingen, ”De forsvundne farver”, er for de 2-7 årige og deres voksne, med både dukketeater, levende skuespiller samt live musik. Forestillingen skabes af dukkefører Ida Marie Tjalve, klovnen Nike Herrberg og fortæller og instruktør Marit Boe Nielsen.

Det samlede budget er på 17.500 kr. og består af udgifter til honorarer, materialer til scenografi og kostumer samt løn til syerske.

Ansøger oplyser til Musik- og Teaterrådet, at såfremt projektet opnår fuld finansiering, vil forestillingen blive præsenteret tre gange for bornholmske børn for et symbolsk beløb. Forestillingen forventes at komme 100-120 børn til gode.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU