RØNNE – Der blev sidste år kun solgt to elbiler på Bornholm, viser salgstallene fra bilimportørernes brancheforening.
Det var begge af mærket Tesla.
- Det kommer helt bag på os. Alle taler om mere el, men så længe forholdene for brug af el-biler ikke kan konkurrere med benzinbilerne, bliver det svært, lyder det fra salgskonsulent Nicki Dam-Lund fra Bilhuset Mogens Elmer i Rønne.
Han tilføjer, at bilfabrikkerne satser mere på hybrid og el-biler.
- Så når priserne og brugervenligheden bliver bedre, vil vi helt sikkert gå den vej, fastslår Nicki Dam-Lund.
I 2015 blev der solgt 1.007 nye person- og varebiler på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.