Spritbilist anholdt hjemme

AF Bjarne Hansen / Onsdag 10-11-10 - 07:45

Bornholms Politi anholdt tirsdag kl. 18:10 en meget beruset kvinde på hendes bopæl, og sigtede hende for spirituskørsel.

Politiet havde fået en anmeldelse om, at kvinden, der er midt i 50´erne, kørte bil, selvom hun havde fået for meget at drikke.

"Inden patrulje kom til Åkirkeby, var kvinden kommet hjem, og derfor blev hun truffet på sin bopæl. En alkoholtest viste, at hun var meget beruset," oplyser vagtchefen på Politigården i Rønne.

Kvinden blev bragt til Bornholms Hospital, hvor hun fik udtaget en blodprøve. Hun blev løsladt efter endt afhøring.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU