Mandag kl. 20:50 blev en 28-årig mand fra Nordbornholm anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel.
Vagthavende hos Bornholms Politi Karsten Haslund oplyser, at den 28-årige kørte i en personbil, da han rutinemæssigt blev standset og kontrolleret på Slitsgårdsvej ved Klemensker.
”Han blev anholdt, da en alkoholtest viste for stort udslag. Han blev bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve til sagen,” fortæller vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.