Spritbilist står til at miste bil og kørekort efter uheld
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Spritbilist står til at miste bil og kørekort efter uheld

AF BJARNE HANSEN / Mandag 30-8-21 - 09:06

ALLINGE – En 37-årig mand fra Klemensker står til at miste sin varebil og sit kørekort i tre år efter et færdselsuheld i Allinge 8. juli, hvor han var beruset.


Kort før kl. 03:00 kom den 37-årige kørende ad Vangevej og fortsatte lige over i krydset ved Vestergade, hvor han påkørte en ejendom, hvorved der skete skade på et nedløbsrør.

Den 37-årige blev anholdt og bragt til Bornholms Hospital i Rønne, hvor der rutinemæssigt blev udtaget en blodprøve som bevismateriale. Resultatet af blodprøven vil blive fremlagt under retsmødet.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU