En bilist stak mandag eftermiddag af efter et færdselsuheld på parkeringspladsen på Ellekongens Plads i Rønne, oplyser Bornholms Politi.
En parkeret koksgrå Mazda 626 stationcar blev påkørt på parkeringspladsen bag Netto. Mazda’en holdt parkeret og blev påkørt på bagerste venstre hjørne, hvorved der blev afsat rødlig og hvidlig lak, formentlig fra en rød bil.
Bilen, der påkørte den parkerede Mazda, forlod stedet uden at give sig til kende i form af enten seddel i forruden eller lignende.
Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner til uheldet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.