En 41-årig kvinde sigtet for butikstyveri, efter hun lørdag blev afsløret med stjålne varer for 1.632 kroner i Kvickly Rønne.
Kvinden, der er fra Nordbornholm, blev opdaget af personalet kl. 17:32.
”Hun havde stjålet tøj og sko samt lingeri, og gemt det på kroppen,” fortæller vagthavende ved Bornholms Politi Søren Sørensen.
Kvickly anmeldte sagen og kvinden blev anholdt og bragt til Politigården i Rønne.
”Hun blev løsladt efter endt afhøring, men er sigtet for butikstyveri,” siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.