PEDERSKER - Bornholms Brandvæsen blev lørdag kl. 15:01 sendt ud, da der var alarm om en naturbrand i Pedersker.
Branden var opstået i et område ved Søndre Landevej, som tilhører Forsvaret.
Indsatsleder Kim Riis fortæller, at branden har fat i et omkring 20.000 kvadratmeter (
2 hektar - red.) skovareal på skydeterrænet ved Raghammer.
- Det brænder temmelig meget, men vi har styr på det.
Det er formentlig noget ammunition, som har ligget og ulmet. Der var øvelse i går, siger indsatslederen.
Tidligere har benyttelse af røggranater forårsaget brande i området.
![]()
Vagthavende ved Bornholms Politi Kim Pedersen oplyser, at der har været øvelsesaktivitet hele uge,
- Der har været et par andre småbrande tidligere, som de selv har slukket. Så vores teori er også, at branden er opstået som følge af øvelsesaktiviteterne, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.