Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune skal i år finde besparelser på 8 millioner kroner, fordi der har været et merforbrug i 2012.
Det forventede underskud fra 2012 er på 4,8 mio. kr. Dertil kommer et merforbrug på det kommunale beredskab på 1 mio. kr. og et merforbrug i administrationen på 2,2 mio. kr.
For at bringe Teknik & Miljøs budget i balance i 2013, skal der spares 6,3 mio. kr. på driften og 1,7 mio. kr. på anlægskontoen.
Besparelserne på driften omfatter blandt andet rammebesparelse på driften, stillingsbesparelse ved naturlig afgang, stillingsledighed og personaleomlægninger samt konkrete besparelser i Teknik & Miljø.
Det foreslås, at besparelsen på anlægssiden dækkes af anlægsprojekt under Borholms Cykelveje, hvor der foreløbig er afsat 1,7 mio. kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.