SuperBrugsen Rønne Syd lukker
Arkivfoto: Leif Nielsen

SuperBrugsen Rønne Syd lukker

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 27-8-19 - 21:30

RØNNE - SuperBrugsen på Søndergårds Alle 2 i Rønne lukkes, og Coop vil i stedet åbne en Fakta-butik.

Coop oplyser, at omsætningen i SuperBrugsen i Rønne Syd ikke længere stor nok til, at butikken kan drives som en SuperBrugsen. Derfor har Coop valgt at søge Bornholms Kommune om tilladelse til at opføre en fakta butik i stedet for.

Der er ikke fastsat en dato for lukningen af SuperBrugsen. Først når den nye byggetilladelse er klar, kan der lægges en tidsplan for ombygningen, oplyser Coop.

Personalet i SuperBrugsen vil - i det omfang det er muligt - blive tilbudt arbejde i Coops andre butikker på Bornholm.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU