Den svenske ambulanceoperatør Ulfab er prækvalificeret til at byde på ambulancekørsel i Region Hovedstaden, der også omfatter Bornholm.
Ifølge netavisen Nordkysten.nu indebærer prækvalifikationen, at Ulfab - ligesom de øvrige prækvalificerede ambulanceoperatører - nu har en måneds tid til at afgive et bud på ambulancekørselen i et eller flere geografiske områder. Herefter vil Region Hovedstaden til september træffe beslutning om, hvem der skal have kørslen.
Ulfab og Falcks svenske datterselskab er i dag de to største ambulanceoperatører i Sverige, og Ulfab har ca. 500 medarbejdere i Sverige.
Kontrakterne på ambulancekørsel i Region Hovedstaden har en værdi af ca. 225 millioner kr. om året.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.