Rønne Svømmeklub frygter for sin fremtid, hvis spareforslaget for de selvejende haller gennemføres
RØNNE – Rønne Svømmeklub vurderer, at det på sigt kan blive umuligt at fortsætte klubben, hvis Bornholms Regionskommune gennemfører den foreslåede ændring af tilskuddet til de selvejende haller.
Det fremgår af klubbens høringssvar til budget 2027.
Rønne Svømmeklub har 183 medlemmer, hvoraf 164 er under 25 år, og benytter årligt svømmehallen i 676 timer.
Ifølge klubbens beregninger vil spareforslaget betyde, at hvert medlem i gennemsnit skal betale omkring 2.475 kroner mere om året, hvis hele merudgiften skal dækkes gennem kontingenter.
Dermed vil det gennemsnitlige kontingent stige fra omkring 1.170 til 3.645 kroner om året.
Ingen alternativerKlubben peger på, at svømning rammes særligt hårdt, fordi Bornholm ikke har kommunale 25-meter svømmehaller, som aktiviteterne kan flyttes til.
Rønne Svømmeklub anbefaler i stedet et tilskud på omkring 85 procent. Det vil ifølge klubbens beregninger både give kommunen en besparelse og gøre det muligt at opretholde en økonomisk bæredygtig drift.
Klubben advarer om, at konsekvensen ellers på længere sigt kan blive, at det frivillige svømmeforeningsliv forsvinder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.