En 24-årig mand fra Rønne har vundet en sag, hvor Bornholms Politi havde anklaget ham for at tale i mobiltelefon under bilkørsel.
Ifølge politiets anklagemyndighed, så talte den 24-årige den 9. oktober ca. kl. 16:02 i telefon, mens han kørte i en varebil på Haselvej i Rønne.
Men den tiltalte blev frifundet ved Retten på Bornholm, da han ført bevis for, at han ikke at have talt i sin mobiltelefon på det pågældende tidspunkt.
Via sit teleselskab havde den 24-årige fået en udskrift, som viste, at der ikke havde været noget forbrug på hans mobiltelefon på det angivne tidspunkt.
Da politiet ikke kunne bevise, at den 24-årige muligvis havde benyttet en anden mobiltelefon, så vejede teleselskabets udskrift så tungt til den tiltaltes fordel, at dommeren valgte at frifinde den 24-årige.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.