Tjek selv om bilen er stjålet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 17-11-15 - 11:24

Bornholmere der handler brugte biler uden for øen får nu mulighed for at tjekke, om bilen er stjålet.

Fremover får borgerne nemlig selv adgang til registeret over stjålne biler via politiets app til smartphones.

Det nye tiltag kommer efter at politiet har evalueret det første år siden app'en blev lanceret.

- Vi kan klart mærke, at borgerne er glade for nemt at kunne give deres viden videre til os og følge med i vores arbejde. Derfor fortsætter vi med at udvikle app'en, siger politiinspektør Jørn Kjer fra Rigspolitiet.

I forvejen er det muligt for brugerne af app'en at se, om en cykel er kendt i cykelregisteret. Nu bliver det også muligt at søge på både en bils nummerplade og stelnummer.

- I dag kan borgerne selv foretage ejer- og brugerskifte af en bil på nettet. Med app'en får de fremover nem mulighed for selv at sikre sig, at de ikke er ved at købe en stjålen bil, siger Jørn Kjer.

Mere end 170.000 har indtil nu hentet Politi-app'en, der også gør det muligt at finde nærmeste politistation, se lokale nyheder og sende et tip til politiet.

- Der er allerede i dag mange, der giver os tip om fundne genstande eller mistænkelige forhold. Når vi udvider app'en kan man også kontrollere, om en bil, der måske holder mærkeligt i ens lokalområde, er stjålet, og på den måde hjælpe politiet, siger Jørn Kjer.

App'en Politi er tilgængelig i Appstore og Google Play.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 8-4-26 - 15:28 Varslingssirene i Nexø virker stadig ikke
NYHEDER 8.4.26 15:28

Varslingssirene i Nexø virker stadig ikke

NYHEDER 8.4.26 22:40

Ny ældrereform ændrer hjemmeplejen

Helhedspleje og faste teams skal give bedre sammenhæng
NYHEDER 8.4.26 18:58

Dele af Plejecenter Lunden kan udlejes til regionen

Træningsfaciliteter i Rønne kan blive en del af ny sundhedsstruktur
DØDSFALD 8.4.26 16:06
NYHEDER 8.4.26 14:01

Stærk drift i Bornholms Brand A.m.b.a. trods nedskrivning

Resultat påvirket af ejendomsprojektet Æbleløkkerne – men kerneforretningen leverer solidt
NYHEDER 8.4.26 11:38

Fleksibel fredag i BRK afvist af politisk udvalg

Social- og Beskæftigelsesudvalget sender sag retur og åbner for nye løsninger i myndighedsafdelingen
KULTUR 8.4.26 11:19

Ny gyser får premiere i Rønne Bio

The Mummy vender tilbage i mørk og brutal nyfortolkning
NYHEDER 8.4.26 10:55

Stor analyse af plejehjem og pladser på vej

Kommunen vil kortlægge behov og kapacitet i 2026
NYHEDER 8.4.26 09:41

Campus overvejer stop for merkantile uddannelser

Bestyrelsen kræver flere svar efter ekstraordinært møde
NYHEDER 8.4.26 07:31

Ny demensstrategi på vej på Bornholm

Kommunen vil inddrage borgere i ny plan for området