Bornholms Politi måtte lørdag kl. 17:12 anholde to polske mænd, som havde begået butikstyveri i Kvickly Nexø.
Vagtchefen på Politigården i Rønne Henrik Ejby fortæller, at de to mænd er henholdsvis 37 og 54 år.
”De var rejst til Bornholm for at finde arbejde som murere, men havde ikke kunnet finde arbejde. De havde ikke særligt mange penge, og havde derfor stjålet dagligvarer for 1.800 kroner.
De blev afhørt via tolk, og sagen blev afgjort med advarsel, så de havde penge til billetten hjem. De var kommet med den polske færge M/S ”Jantar” fra Kolobrzeg til Nexø og returnerer med den søndag,” fortæller Henrik Ejby.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.