Tre anholdt for tyverier

AF Bjarne Hansen / Fredag 17-5-13 - 11:08

Bornholms Politi har anholdt tre mænd fra Åkirkebyområdet og sigtet dem for en halv snes tyverier.

”Det drejer sig om to på 20 og en på 23 år. De har fælles bopæl. De ene er kendt fra tidligere tyveriforhold,” siger politikommissær Peter Jørgensen.

De tre mænd blev anholdt på deres bopæl torsdag omkring kl. 16:30 og sigtet for tyverier af knallerter, motorcykler og en enkelt trailer samt nummerplade.

”De er ved at blive afhørt og de vil så blive løsladt efterfølgende,” siger Peter Jørgensen.

Han tilføjer, at intet tyder på, at de tre anholdte har forbindelse til en seneste tids indbrud i villaer i Rønne og Åkirkeby.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU