Tre unge bornholmere blev torsdag eftermiddag anholdt på Rønne havn, da de ville rejse fra øen med færgen.
Alle tre blev anholdt, efter deres bil var blevet gennemsøgt med en narkohund på havnen i Rønne, forud for M/S "Dueodde"s afgang mod Ystad kl. 15.25.
De tre, der er i alderen fra 18 til 22 år, er sigtet for overtrædelse af narkotikaloven, fordi der i deres bil blev fundet narkotika, oplyser politikommissær Peter Jørgensen.
Han ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at komme med detaljer i sagen.
De tre anholdte fremstilles efter al sandsynlighed i grundlovsforhør fredag.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.