Bornholmer Gardens nye trommekorps får sin første offentlige optræden ved fødselsdagskoncerten 5. november
RØNNE – Efter ni måneders øvelser er Bornholmer Gardens nye trommekorps klar til sin første offentlige optræden.
Det sker torsdag 5. november kl. 19, når Garden holder fødselsdagskoncert i Baptistkirken på Lille Torv i Rønne.
Trommekorpset blev etableret i februar og har siden øvet under ledelse af blandt andre Gardens erfarne instruktør Rikke Brandt.
Ved koncerten skal trommeslagerne både optræde alene og sammen med Gardens orkester.
Koncertprogrammet byder desuden på musik fra Star Wars, Leonard Cohens Hallelujah, franske ballader og traditionelle marcher.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.