ALLINGE - Allinge må vente yderligere på at få et Børnehus.
Børnehuset i Allinge er nemlig et af de store byggerier, som ifølge budgetforliget mellem Kommunalbestyrelsens partier og lister må udskydes på grund af kommunens økonomiske krise.
I aftalen indgår, at opførelsen af et nyt børnehus i Allinge udsættes til 2021. Dermed spares 9,8 millioner kroner næste år.
En ny institution i Allinge skal ifølge Bornholms Regionskommune have plads til 70 børn, og vil ifølge kommunens beregninger koste 17,5 mio. kr., men i dette tal ikke taget højde for køb eller leje af grund samt grundens beskaffenhed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.